Hvorfor blev det Kolding?
I begyndelsen af 2022 fik jeg som sagt stavet mig igennem de fem sider som er ‘skiftet’ efter fæstebonden Jacob Bertelsen og hustru Karen Olufsdatter.
Jacob er fæstebonde under communitetet, har som alle andre på den tid, lejet sin gård og sin jord.
Link til rigs arkivets affotografering af skiftet her, åbner på en ny fane:
Anders Jensen er gift med parrets yngste datter Marie. Hendes forældre Jacob og Karen er derfor mine tip4 oldeforældre.
I skiftet står der: ”Marie Jacobsdatter til ægte Anders Jensen Colding som gaar ad interim soldat for communitets gods og boer her i Höng”.
’ad interim’ er latin for midlertidig – Anders har altså midlertidig ansættelse som lejesoldat.
Communitetet:
Alle jordbesiddere i riget havde på den tid, pligt til at stille soldater til fodfolket/bondehæren.
Denne pligt var derfor også pålagt den stiftelse der hed communitetet.
Communitetet bestyrede en del af kongens jord og til at dyrke jorden havde de, ligesom andre jord besiddere, udlejet jord og gårde til en række fæstebønder.
Proveneuet fra disse gårde gik til bl.a. fattige studenters bespisning.
Communitetet kunne ikke pålægge de enkelte fæste bønder soldaterpligten, så man betalte sig fra det.
Men jeg gætter på at Anders Jensen har fået sit tilnavn, Colding, et andet sted i forsvaret, nemlig i et rytter regiment.
Danmark havde på den tid tolv rytterregimenter og et af dem havde hjemme på Antvorskov slot ved Slagelse. Både Jacob og Karens søn Bertel og to andre svigersønner til Jacob og Karen, er såkaldte rytterbønder.
Rytterbønder var fæstebønder i de tolv rytterdistrikter (igen er det jo kongens jord, men under Antvorskov slot) der betalte for regimentets drift og soldaternes løn. Så familien Bertelsen havde nær kontakt med ryttersoldater.
Et rytter regiment var stort set selvstyrende og bestod af omkring 1000-1200 mand.
Inden for sådan en flok kunne det nemt ske at der var to med samme navn. Børn fik jo efternavn efter deres far – blot med et lille -sen tiføjet og med et almindeligt dansk fornavn kan der nemt opstå navne sammenfald.
Men to soldater i samme regiment med samme navn, det går ikke! Så den sidst rekrutterede får et tilnavn, nemlig stedet han kom fra.
Derfor kan man i nogle af de få bevarede skriftlige militære kilder fra den tid støde på efternavne som Peder Andersen Justrup, Knud Hansen Brøndum, Christen Jensen Ringkiöbing, Peder Jensen Siem og Christian Andersen Holbeck.
Disse kilder er, stort set, kun rets protokollerne over alvorlige forseelser fra regimentet i Antvorskov. En Anders Jensen Colding er ikke nævnt i disse protokoller, så hvis mit gæt holder vand, har han i det mindste opført sig ordentligt.
Endvidere var det vist ikke så ualmindeligt at en ryttersoldat efter endt tjeneste (8 år som regel) tog tjeneste som betalt infanterist indtil han fandt sin plads i samfundet.
Hvis du nu finder denne forklaring troværdig har jeg fundet et muligt forældre par i byen Kolding.
Men vi vender tilbage til skifteretten og udredningen af boet efter Jacob Bertelsen og hustruen Karen Olufsdatter.
Det er en ganske sørgelig affære, for Jacob Bertelsen er insolvent.
Han skylder landgilde (leje af gård og jord), tiende til kirken, skat – i dette tilfælde en punktskat der skulle dække udstyr og medgift til en prinsesse som den danske konge havde handlet bort til en svensk prins, den såkaldte ”prinsesse styr”.
Der ud over har Jacob adskillige private gældsposter, blandt andet til sin søn, til svigersønnen Anders, til naboer og til et par handlende i Korsør.
Han har fået advarsler og er nu indkaldt til Herredsretten i Høng, men han møder ikke frem.
Resultatet er at der bliver foretaget en besigtigelse og vurdering af hans aktiver.
Den finder sted d. 3. Januar 1750, men da er Jacob afgået ved døden. Han var i live juledag 1749 hvor han fik kredit hos en handels mand i Korsør men er altså død i mellemtiden.
Det er helt klart en mulighed at han har taget sig selv af dage, for gældsfængsel er ikke et rart sted. Det siger man dog ikke højt for så kunne det blive svært at få plads på der rigtige side af kirkegårds muren.
Med Jacob Bertelsen ude af billedet er det sønnen Bertel og hustruen der viser rundt på gården. Alt bliver noteret og vurderet.
Den endelige bo-behandling er berammet til 31. Januar 1750.
Både kreditorer og børnene møder op. De sidste dog med endnu en kedelig besked til rets protokollen.
Deres mor, Karen, er nemlig fundet død samme dags morgen. Udsigten til et liv som forgældet enke har måske også for hende, været for meget.
Men sagen går sin gang. Aktiver og passiver listes op i det fem sider lange referat, men værdierne i boet dækker ikke gælden. Der bliver ikke noget til kreditorerne, kongen, gennem communitetet, har første prioritet og arvingerne må forlade skifte retten med denne lakoniske besked:
”hvoraf sees eÿ noget bliver at arve”.
De kan dog trøste sig ved at deres moder får beholde de klæder hun havde på sig, da hun blev fundet død.
Såvidt mine tip-4 oldeforældre fra Finnerup ved Høng – herfra kan det kun gå fremad.
Tip-3 oldeforældre er altså Anders Jensen Colding og Marie Jacobsdatter. Deres ældste søn døbes Christian Andersen Colding.
Familienavnet allerede ved at slå rod men hans fødselsdag kendes ikke.
Man førte ikke kirkebøger i Finnerup sogn før omkring 1758.
Tip-2 oldeforældre er Christian Andersen Colling som med hustru nummer 2 Ane Pedersdatter, avler sønnen Anders Christiansen Kolding.
Tip oldeforældre er derfor Tømrer Anders Christiansen Kolding og hustru Ane Hansdatter. Dette par er forældre til mølleren Peder Andersen Kolding.
Oldeforældre Peder Andersen Kolding og Ane Margrethe Bagge er dem det bringer navnet til Boeslunde og som i 1882 får sønnen Anders Kristian Kolding.
Bedsteforældre Anders Kristian Kolding og Maren Christine Laura Nikolajsen.
Kristian og Laura Kolding får 4 børn.
Karen Margrethe Kolding, 1908 – 1910
Else Karen Margrethe Kolding f. 1911 // Hans Jacob Damgaard Olsen
Åge Kolding f. 1915 // Karen Elise Jensen
Johannes Kolding f. 1917 // Elly Pihl Jørgensen
